©  Photo:

Himmel og Hav Solhøj - en lille oase på Langeland

Højt til himlen - kort til vandet - og plads til de gode tanker

John og Marianne købte Solhøjgaard i 2021 efter at et travlt arbejdsliv var afsluttet, og er i 2023 blevet færdige med en gennemgribende renovering. Landejendommen ligger naturskønt lige syd for Rudkøbing ved kysten i Lindelse Nor. Området Klæsø er nærmest åndeløst smukt og afstanden til mange kendte attraktioner på Langeland er kort. Fra Klæsø er der 10 min. til Rudkøbing, 30 min. til Svendborg og 60 min. til Odense.

Solhøj Bed and Breakfast har følgende værelser:

2 dobbeltværelser med egne badeværelser,
1 familie afdeling med 2 dobbeltværelser og fælles badeværelse,
2 x 3-sengs værelser med eget tekøkken og bad samt mulighed for ekstra opredning.

  • Børn i alle aldre er velkomne
  • Kun 1 værelse er velegnet for gangbesværede, da resten af værelserne er beliggende på 1. sal.

Fællesområderne

Fællesområderne består et opholdsrum, hvor morgenmaden serveres, et opholdsrum med tekøkken med køleskab, kogeplader, elkoger mm. til fri afbenyttelse. Begge opholdsrum har TV.

  • Der er fri internet (Wi-Fi) overalt samt gratis parkering
  • Mod betaling er der mulighed for at oplade elbil (220v elstik).

I morgenmadsstuen er der gratis kaffe, te og kakao, samt mulighed for at købe sodavand, øl og evt. en flaske vin.
Her er der også køleskab til gæsternes medbragte mad.

Connect with us:

Geopark Det Sydfynske Øhav © 2024
English